lørdag den 22. august 2009

Urban Art Foyer

FORTID: Området ved Gammelmønt har været igennem en større omstrukturering efter branden i 1728 og gårdsaneringer ved åbningen af Christian IX vej i 1907. En af de gårdrum, som blev skånet fra disse store omvæltninger var ved Gammelmønt nr. 39.

Denne gård var særlig stor, og strakte sig hele vejen til Pilestræde. Og dens farverige historie omfatter bl.a. et brændevinsbrænderi, Værtshuset “Stadt Breslau”, Skrædderlauget og boghandleren David Rubin.

NUTID: Gårdens utallige foretag har over tid gjort gården tættere, og fungerer i dag som indgangsgård for en række bladhuse og kontorer. For enden af gården gennem porten kan man forsat skimte Gammelmønt nr. 39, hvis stueetage nu overtaget af Galleri Edeling.



FREMTID: Urban Art Foyer: Fra en snavset og livlig baggård til et gårdrum og indgangsparti i dag, forslår vi at skabe en ny fælles Gårdfoyer. Her kan alle gårdens kontorer og virksomheder nyde den nye fælles foyer og reception, samt invitere klienter og kunder på drinks i Galerie Edelings nye Skulpturhave.

0 Kommentarer:

Send en kommentar